26.1.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 22/2
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. december 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik
(Sag C-280/05) (1)
(Traktatbrud - statsstøtte - uforenelig med fællesmarkedet - forpligtelse til tilbagesøgning - manglende gennemførelse)
(2008/C 22/03)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Di Bucci og E. Righini, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, og avocat D. Del Gaizo)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, 3 og 4 i Kommissionens beslutning 2004/800/EF af 30. marts 2004 som i forhold til fællesmarkedet underkender en støtteordning gennemført af Italien vedrørende hastetiltag til støtte for beskæftigelsen i virksomheder i økonomiske vanskeligheder, undergivet et konkurssurrogat, og med mere end tusind ansatte (støtte nr. CR 62/2003 ex NN 7/2003 — Italien) (EUT L 352, s.10) — tilsidesættelse af pligten til inden for den fastsatte frist at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at tilbagesøge den støtte, som er blevet erklæret uforenelig med fællesmarkedet
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og 3 i Kommissionens beslutning 2004/800/EF af 30. marts 2004 vedrørende den statsstøtteordning om hastetiltag på beskæftigelsesområdet, som Italien har gennemført, idet den ikke inden for de fastsatte frister har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på fra de begunstigede at tilbagesøge den statsstøtte, der ved denne beslutning blev erklæret for ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 229 af 17.9.2005.
Full & Egal Universal Law Academy