27.2.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 51/4
Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. december 2009 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Sag C-387/05) (1)
(Traktatbrud - toldfritagelse for indførsel af materiel til både civilt og militært brug)
2010/C 51/05
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Wilms, L. Visaggio og C. Cattabriga, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato G. De Bellis)
Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Kongeriget Danmark (ved J. Bering Liisberg, som befuldmægtiget), Den Hellenske Republik (ved E.-M. Mamouna, A. Samoni-Rantou og K. Boskovits, som befuldmægtigede), Den Portugisiske Republik (ved C. Guerra Santos, L. Inez Fernandes og J. Gomes, som befuldmægtigede), og Republikken Finland (ved A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 26 EF og forskellige bestemmelser i toldlovgivningen (artikel 20 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), artikel 2, 9, 10 og artikel 17, stk. 1, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1) og af de tilsvarende bestemmelser i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 (EFT L 130, s. 1) — toldfritagelse for indførsel af materiel til både civilt og militært brug — afvisning af at beregne de beløb, der burde have været opkrævet og stillet til rådighed for Fællesskabets egne indtægter
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhvilede den i henhold til dels artikel 26 EF, artikel 20 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, og følgelig den fælles toldtarif, dels artikel 2, 9, 10 og artikel 17, stk. 1, i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, som ændret ved Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 1355/96 af 8. juli 1996, og de samme artikler i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, idet den har toldfritaget indførsel af materiel til brug for både civile og militære formål i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2002, og idet den har afvist at beregne, fastslå og stille de som følge af denne fritagelse unddragne egne indtægter til rådighed for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber samt de skyldige morarenter som følge af, at de egne indtægter ikke har været stillet til rådighed for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber inden for fristerne.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
3)
Kongeriget Danmark, Den Hellenske Republik, Den Portugisiske Republik og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.
(1) EUT C 22 af 28.1.2006.
Full & Egal Universal Law Academy