Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. september 2006 – Kommissionen mod Grækenland
(sag C-82/05)
»Traktatbrud – frie varebevægelser – artikel 28 EF – kvantitative restriktioner – foranstaltninger med tilsvarende virkning – afsætning af dybfrosne brødprodukter«
Frie varebevægelser – kvantitative restriktioner – foranstaltninger med tilsvarende virkning (art. 28 EF) (jf. præmis 19-26)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 28 EF – national bestemmelse, der anser »bake-off«-teknikken (optøning og genopvarmning af brød, der er forbagt, og som har været dybfrosset) for fremstilling af brød, og som forbeholder bagerforretninger retten til at sælge brød, der er fremstillet på denne måde.
Konklusion
1)
Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 28 EF, idet den har sidestillet processen med endelig bagning eller genopvarmning af »bake-off«-produkter med den fuldstændige proces til fremstilling af brød, og idet den har underlagt processen med endelig bagning eller genopvarmning af »bake-off«-produkter de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning om bagerier.
2)
Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy