Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. juni 2007 – Kommissionen mod Irland
(sag C‑148/05)
»Traktatbrud – direktiv 79/923/EØF – kvalitetskrav til skaldyrvande – udpegning af skaldyrvande – programmer vedrørende formindskelse af forurening – fastsættelse af kontrolparametre«
1. Traktatbrudssøgsmål – administrativ procedure – åbningsskrivelse (art. 226 EF) (jf. præmis 32)
2. Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure (art. 226 EF) (jf. præmis 34 og 35)
3. Tilnærmelse af lovgivningerne – kvalitetskrav til skaldyrvande – direktiv 79/923 (Rådets direktiv 79/923, art. 3 og 4) (jf. præmis 46-48 og 61-66)
Angående
Traktatbrud – ufuldstændig gennemførelse af artikel 3, 4 og 5 i Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande (EFT L 281, s. 47) – manglende udpegning af visse skaldyrvande, manglende udarbejdelse af programmer til formindskelse af forurening og manglende fastsættelse af kontrolparametre.
Konklusion
Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande,
– idet det har undladt at udpege alle de skaldyrvande, der skal udpeges i henhold til direktivets artikel 4
– idet det har undladt i henhold til direktivets artikel 3 at fastsætte de nødvendige værdier for de skaldyrvande, som er udpeget, eller som skal udpeges i henhold til direktivets artikel 4
– idet det har undladt i henhold til direktivets artikel 5 at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af programmer til formindskelse af forurening af de vandområder, der skal udpeges i henhold til direktivets artikel 4.
Irland betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy