Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. december 2006 – Kommissionen mod Italien
(sag C-161/05)
»Traktatbrud – forordning (EØF) nr. 2847/93 – kontrolordning i fiskerisektoren – oplysninger vedrørende fangster og fiskeriindsatsen – manglende meddelelse«
1. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 10)
2. Medlemsstater – forpligtelse i henhold til fællesskabsretten – traktatbrud – begrundet i interne forhold – ikke tilladt (art. 226 EF) (jf. præmis 12)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 15, stk. 4, og artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EFT L 261, s. 1) – undladelse af at meddele oplysninger om fangede arter og mængder.
Konklusion
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 15, stk. 4, og artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik, idet den ikke for årene 1999 og 2000 har meddelt de heri fastsatte oplysninger.
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy