Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 26. oktober 2006 – Kommissionen mod Italien
(sag C-198/05)
»Traktatbrud – direktiv 92/100/EØF – ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret – retten til offentligt udlån – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«
1. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 16)
2. Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – udlejnings- og udlånsrettigheder vedrørende beskyttede værker – direktiv 92/100 (Rådets direktiv 92/100, art. 1 og 5) (jf. præmis 21 og domskonkl.)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 1 og 5 i Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EFT L 346, s. 61) – undtagelse fra eneretten til offentligt udlån – rækkevidde
Konklusion
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1 og 5 i Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret, da alle kategorier af offentligt tilgængelige institutioner i direktivets forstand er undtaget fra retten til offentligt udlån.
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy