Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 14. december 2006 – Meister mod KHIM
(sag C‑12/05 P)
»Appel – ansættelse – omplacering af en chef for en tjenestegren som juridisk konsulent for vicepræsidenten, der er ansvarlig for juridiske anliggender – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«
1. Appel – anbringender – urigtig vurdering af fakta – afvisning – Domstolens kontrol med vurderingen af beviselementer – udelukket, medmindre der foreligger urigtig gengivelse (art. 225 EF; Domstolens statut, art. 58, stk. 1) (jf. præmis 39-41)
2. Tjenestemænd – organisering af tjenestegrenene – placering af personale (Tjenestemandsvedtægten, art. 7, stk. 1) (jf. præmis 45-48, 54-57, 75 og 78)
3. Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse (jf. præmis 82-84)
4. Appel – anbringender – ingen identificering af den påberåbte retlige fejl – afvisning [art. 225 EF; Domstolens statut, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 95 og 96)
5. Tjenestemænd – foranstaltning vedrørende intern organisation, der er truffet i tjenestens interesse, og som ikke skader tjenestemandens tjenesteretlige stilling eller krænker princippet om et passende forhold mellem lønklasse og stilling (Tjenestemandsvedtægten, art. 25) (jf. præmis 104)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 28. oktober 2004, Meister mod KHIM (sag T-76/03), hvorved Retten frifandt sagsøgte i et annullationssøgsmål til prøvelse af Harmoniseringskontorets afgørelse truffet den 22. april 2002, hvorved sagsøgeren og dennes stilling som juridisk konsulent i tjenestens interesse blev underlagt vicepræsidenten, der er ansvarlig for juridiske anliggender.
Konklusion
Hovedappellen og kontraappellen forkastes.
Herbert Meister betaler omkostningerne i hovedappellen.
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) betaler omkostningerne i kontraappellen.
Full & Egal Universal Law Academy