Kendelse afsagt af Domstolen (Sjette Afdeling) den 13. juli 2006 – Hakala mod L. Simons Transport
(sag C-93/05)
»Procesreglementets artikel 104, stk. 3, andet afsnit – spørgsmål, hvis besvarelse ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl – forordning (EØF) nr. 3820/85 – harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport – aflønning af en fører, der er arbejdstager, baseret på den tilbagelagte strækning – forbud mod en sådan aflønningsordning, medmindre den ikke er til fare for færdselssikkerheden«
Transport - vejtransport – sociale bestemmelser (Rådets forordning nr. 3820/85, art. 10) (jf. præmis 24-28 og 30)
Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Korsholms tingsrätt – fortolkning af artikel 10 i Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport (EFT L 370, s. 1) – aflønning af en fører, der er arbejdstager, baseret på den tilbagelagte strækning.
Konklusion
En aflønningsordning, der er baseret på den tilbagelagte strækning, er i strid med artikel 10 i Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport, medmindre en sådan ordning ikke er til fare for færdselssikkerheden. Det tilkommer den nationale ret under hensyn til hovedsagens samtlige omstændigheder at vurdere, om dette er tilfældet.
Full & Egal Universal Law Academy