Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 28. september 2006 – Enosi Efopliston Aktoploïas m.fl. mod Ypourgos Emporikis Naftilías og Ypourgos Aigaíou
(sag C-285/05)
»Procesreglementets artikel 104, stk. 3 – forordning (EØF) nr. 3577/92 – cabotagesejlads – overgangsperiode – direkte anvendelse – direktiv 98/18/EF – sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe – spørgsmålet om en national ordning, der forbyder søtransportydelser ved hjælp af skibe, der har nået en vis alder, er forenelig med direktivet«
1. Transport – søtransport – fri udveksling af tjenesteydelser – cabotagesejlads (Rådets forordning nr. 3577/92, art. 6, stk. 3) (jf. præmis 18 og 22 samt domskonkl. 1)
2. Transport – søtransport – sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe [Rådets direktiv 98/18, art. 5, stk. 2, og art. 6, stk. 3, litra a)-c), f) og g)] (jf. præmis 27-31 og domskonkl. 2)
Angående
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Symvoulio tis Epikrateias – fortolkning af artikel 1, stk. 2, artikel 4 og artikel 6, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT L 364, s. 7) – borgernes mulighed for at påberåbe sig forordningen for at anfægte gyldigheden af nationale regler, der er udstedt før udløbet af den ved denne fastsatte undtagelse – fortolkning af artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, litra a)-c), f) og g), i Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og ‑standarder for passagerskibe (EFT L 144, s. 1) – foreneligheden af en national ordning, der forbyder søtransportydelser ved hjælp af skibe, der har nået en vis alder.
Konklusion
1)
Under hensyn til bestemmelserne i artikel 6, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) skal den fortolkes således, at den ikke forud for den 1. januar 2004 på området for cabotage mellem de græske øer kan stifte rettigheder for borgerne for så vidt angår fast passager- og færgefart og tjenesteydelser, som udføres af skibe på under 650 BT.
2)
Artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, litra a)-c), f) og g), i Rådets direktiv 98/18/EF af 17. marts 1998 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe skal fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter skibe, der har nået en vis alder, ikke må sejle i indenlandsk rutefart, når den pågældende medlemsstat ikke har vedtaget bestemmelser til at skærpe sikkerhedskravene efter proceduren i direktivets artikel 7, stk. 4.
Full & Egal Universal Law Academy