27.8.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 252/47
Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 14. december 2010 — Michail mod Kommissionen
(Sag F-67/05 RENV)
(Personalesag - tjenestemænd - hjemvisning til retten efter ophævelse - karriereudviklingsrapport - bedømmelsesåret 2003 - annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål)
2011/C 252/99
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Christos Michail (Bruxelles, Belgien) (ved advokat C. Meïdanis)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og K. Herrmann, som befuldmægtigede, derefter ved J. Currall og K. Herrmann, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne E. Bourtzalas og I. Antypas)
Sagens genstand
Dels en påstand om annullation af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. april til den 31. december 2003, dels en påstand om erstatning (tidligere sag T-284/05) — sag T-49/08 P hjemvist efter ophævelse
Konklusion
1)
Christos Michails karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. april til den 31. december 2003 annulleres.
2)
Europa-Kommissionen betaler Christos Michail en godtgørelse på 1 000 EUR.
3)
Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy