PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)
1. februar 2007
Sag F-42/05
Francisco Rossi Ferreras
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – bedømmelsesproceduren for 2003 – annullationssøgsmål – erstatningssøgsmål«
Angående: Sag anlagt af Francisco Rossi Ferreras i medfør af artikel 236 EF og artikel 152 EA med påstand dels om annullation af hans karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2003, som blev udfærdiget den 22. juli 2004, dels om, at Kommissionen tilpligtes at betale det af ham lidte tab.
Udfald: Frifindelse. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – domstolsprøvelse – grænser
(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)
2. Tjenestemænd – søgsmål – krav om erstatning af en skade forvoldt ved en adfærd, som ikke har karakter af en afgørelse
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
3. Tjenestemænd – søgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – ufravigelige
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
1. Den retlige prøvelse, som Fællesskabets retsinstanser foretager af bedømmelsesrapporters indhold, er begrænset til en prøvelse af, at fremgangsmåden er forskriftsmæssigt, at de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, samt at der ikke foreligger en åbenbar fejlbedømmelse eller magtfordrejning.
(jf. præmis 33)
Henvisning til:
Retten, 26. oktober 1994, sag T-18/93, Marcato mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 215, og II, s. 681, præmis 45; 20. maj 2003, sag T-179/02, Pflugradt mod ECB, Sml. Pers. I-A, s. 149, og II, s. 733, præmis 46.
2. Ifølge vedtægtens artikel 90 og 91 skal der, inden der anlægges erstatningssøgsmål om erstatning af den skade, som er lidt på grund af en adfærd, der ikke har karakter af en afgørelse, såsom mobning, gennemføres en administrativ procedure i to etaper. Den pågældende skal først indgive en ansøgning til ansættelsesmyndigheden i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 1, hvori han opfordrer administrationen til at erstatte skaden. Der kan kun indgives en klage over et udtrykkeligt eller stiltiende afslag på denne ansøgning, som udgør en bebyrdende afgørelse, og kun såfremt denne klage udtrykkeligt eller stiltiende afvises, kan der anlægges erstatningssøgsmål ved Retten.
(jf. præmis 58-61)
Henvisning til:
Domstolen, 27. juni 1989, sag 200/87, Giordani mod Kommissionen, Sml. s. 1877, præmis 22.
Retten, 1. december 1994, sag T-79/92, Ditterich mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 289, og II, s. 907, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis; 14. maj 2002, sag T-194/00, Antas de Campos mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 59, og II, s. 279, præmis 72; 8. juli 2004, sag T-200/02, Tsarnavas mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 48.
Personaleretten, 15. maj 2006, sag F-3/05, Schmit mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 9, og II-A-1, s, 33, præmis 48.
3. Reglerne i vedtægtens artikel 90 og 91 er ufravigelige og kan ikke være genstand for et skøn fra parternes side. Den omstændighed, at en institution ikke i sin afgørelse om udtrykkelig afvisning af en klage har gjort gældende, at et erstatningskrav, som er rejst i klagen, ikke kan realitetsbehandles, medfører derfor hverken, at administrationen berøves adgangen til at rejse en formalitetsindsigelse under retssagen, eller at Retten fritages for sin forpligtelse til at efterprøve, at vedtægtens artikel 90 og 91 er overholdt.
(jf. præmis 62)
Henvisning til:
Retten, 5. december 2002, sag T-209/99, Hoyer mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 243, og II, s. 1211, præmis 47.
Full & Egal Universal Law Academy