9.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 204/20
Rettens dom af 24. maj 2011 — NLG mod Kommissionen
(Forenede sager T-109/05 og T-444/05) (1)
(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende omkostningerne ved forpligtelsen til offentlig tjeneste inden for statsstøtte - afslag på aktindsigt - undtagelsen vedrørende beskyttelse af tredjeparters forretningsmæssige interesser - tavshedspligt - begrundelsespligt - ligebehandling - dokumenter fra en medlemsstat)
2011/C 204/34
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Navigazione Libera del Golfo Srl (NLG), tidligere Navigazione Libera del Golfo SpA (Napoli, Italien) (ved advokaterne S. Ravenna og A. Abate)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Costa de Oliveira og V. Di Bucci, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Den Italienske Republik (først ved I. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato M. Fiorilli, derefter ved M. Fiorilli og R. Adam, som befuldmægtigede, og endelig ved avvocato dello Stato I. Bruni) (sag T-444/05), Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og A. Vitro, som befuldmægtigede) (sag T-444/05) og Caremar SpA (Napoli) (først ved advokaterne G.M. Roberti, A. Franchi og G. Bellitti, derefter ved advokaterne G.M. Roberti, G. Bellitti og I. Perego) (forenede sager T-109/05 og T-444/05)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Kommissionens beslutning D(2005) 997 af 3. februar 2005 og D(2005) 9766 af 12. oktober 2005 om afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i visse oplysninger, der ikke er gengivet i den offentliggjorte version af Kommissionens beslutning 2005/163/EF af 16. marts 2004 om Italiens statsstøtte til fordel for rederierne Adriatica, Caremar, Siremar, Saremar og Toremar (Tirrenia-koncernen) (EUT 2005 L 53, s. 29).
Konklusion
1)
Kommissionens beslutning D(2005) 997 af 3. februar 2005 annulleres for så vidt angår afslaget på aktindsigt i de nærmere oplysninger om de ekstraomkostninger, der årligt bæres af Caremar SpA, for passagertransport på ruten Napoli Beverello-Capri både med færger og hurtigfærger.
2)
I øvrigt frifindes Europa-kommissionen i sag T-109/05.
3)
Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af de omkostninger, som Navigazione Libera del Golfo Srl (NLG) har afholdt, og sidstnævnte bærer to tredjedele af sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Kommissionens omkostninger i sag T-109/05.
4)
Caremar bærer sine egne omkostninger i sag T-109/05.
5)
Kommissionens beslutning D(2005) 9766 af 12. oktober 2005 annulleres.
6)
Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger i sag T-444/05.
7)
Den Italienske Republik, Rådet for Den Europæiske Union og Caremar bærer hver deres egne omkostninger.
(1) EUT C 106 af 30.4.2005.
Full & Egal Universal Law Academy