12.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 331/16
Rettens dom af 28. september 2011 — Grækenland mod Kommissionen
(Sag T-352/05) (1)
(EUGFL - garantisektionen - udgifter, som er udelukket fra EF-finansiering - særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav - frugt og grøntsager - råtobak - fåre- og gedekød - manglende overholdelse af betalingsfrist - proportionalitet - forhøjelse af fast korrektionssats i tilfælde af gentagen misligholdelse)
2011/C 331/27
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Den Hellenske Republik (først ved G. Kanellopoulos og S. Charitaki, dernæst ved I. Chalkias og S. Papaïoannou, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved H. Tserepa-Lacombe og L. Visaggio, som befuldmægtigede, bistået af advokat N. Korogiannakis)
Sagens genstand
Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2005/579/EF af 20. juli 2005 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT L 199, s. 84), for så vidt som beslutningen udelukker visse udgifter, som Den Hellenske Republik har afholdt i forbindelse med særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav samt på området for frugt og grøntsager, råtobak og fåre- og gedekød.
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen frifindes.
2)
Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 296 af 26.11.2005.
Full & Egal Universal Law Academy