25.10.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 272/18
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. september 2008 — My Travel mod Kommissionen
(Sag T-403/05) (1)
(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - afslag på aktindsigt - undtagelse om beskyttelse af beslutningsprocessen - undtagelse om beskyttelse af undersøgelser og revision - undtagelse om beskyttelse af juridisk rådgivning - dokumenter vedrørende Kommissionens beslutninger på fusionsområdet)
(2008/C 272/33)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: MyTravel Group plc (Rochdale, Lancashire, Det Forenede Kongerige) (ved D. Pannick, QC, barrister A. Lewis, solicitors M. Nicholson, S. Cardell og B. McKenna)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved P. Hellström og P. Costa de Oliveira, derefter ved X. Lewis og P. Costa de Oliveira, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Kommissionens beslutninger af 5. september (D(2005) 8461) og af 12. oktober 2005 (D(2005) 9763), hvorved der blev givet afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i visse forberedende dokumenter til Kommissionens beslutning 2000/276/EF af 22. september 1999 om en fusions uforenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen (sag IV/M.1524 — Airtours/First Choice) (EFT 2000 L 93, s. 1), samt i de dokumenter, som blev udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene, efter at beslutningen blev annulleret ved Rettens dom af 6. juni 2002, Airtours mod Kommissionen (sag T-342/99, Sml. II, s. 2585)
Konklusion
1)
Kommissionens beslutning af 5. september 2005 (D(2005) 8461) annulleres, for så vidt som der derved gives afslag på aktindsigt i arbejdsdokumentet med titlen »Referat af samtale om Airtours-sagen af 24. juni 2002 med et medlem af den gruppe, som behandlede sag M.1524, Airtours og First Choice«.
2)
I øvrigt frifindes Kommissionen.
3)
MyTravel Group plc bærer ni tiendedele af sine egne omkostninger og betaler ni tiendedele af Kommissionens omkostninger.
4)
Kommissionen bærer en tiendedel af sine egne omkostninger og betaler en tiendedel af MyTravel Groups omkostninger.
(1) EUT C 10 af 14.1.2006.
Full & Egal Universal Law Academy