18.4.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 90/24
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 4. marts 2009 — Italien mod Kommissionen
(Sag T-424/05) (1)
(Statsstøtte - støtteordning indført af de italienske myndigheder til fordel for visse virksomheder, der investerer kollektivt i værdipapirer og med speciale i små og mellemstore virksomheder - beslutning, hvorved støtten erklæres uforenelig med fællesmarkedet - begrundelsespligt - foranstaltningens selektive karakter - påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater og fordrejning af konkurrencevilkårene - artikel 87, stk. 3, litra c), EF)
2009/C 90/37
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato P. Gentili)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Di Bucci og E. Righini, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2006/638/EF af 6. september 2005 om Italiens statsstøtteordning til fordel for visse virksomheder, der investerer kollektivt i værdipapirer og med speciale i små og mellemstore virksomheder, som er noteret på en reguleret fondsbørs (EUT 2006 L 268, s. 1).
Konklusion
1)
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 22 af 28.1.2006.
Full & Egal Universal Law Academy