5.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 148/25
Rettens dom af 28. april 2010 — BST mod Kommissionen
(Sag T-452/05) (1)
(Konkurrence - karteller - det europæiske marked for industritråd - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - bøder - overtrædelsens grovhed - formildende omstændigheder - samarbejde - ansvar uden for kontraktforhold - udbredelse af fortrolige oplysninger - skade - årsagsforbindelse)
2010/C 148/43
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøger: Belgian Sewing Thread (BST) NV (Deerlijk, Belgien) (ved advocats H. Gilliams og J. Bocken)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bouquet og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand dels om annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 3452 af 14. september 2005 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.337 — PO/Tråd), som ændret ved Kommissionens beslutning K(2005) 3765 af 13. oktober 2005, og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt ved den nævnte beslutning, dels en påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den af sagsøgeren lidte skade på grundlag af Det Europæiske Fællesskabs ansvar uden for kontraktforhold
Konklusion
1)
Bøden, der er pålagt Belgian Sewing Thread (BST) NV i artikel 2 i Kommissionens beslutning K(2005) 3452 af 14. september 2005 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.337 — PO/Tråd), fastsættes til 856 800 EUR.
2)
I øvrigt tages annullationspåstanden ikke til følge.
3)
Sagsøgerens erstatningspåstand afvises.
4)
BST bærer 90 % af sine egne omkostninger og betaler 90 % af de omkostninger, der er afholdt af Europa-Kommissionen, mens sidstnævnte bærer 10 % af sine egne omkostninger og betaler 10 % af de omkostninger, der er afholdt af BST.
(1) EUT C 60 af 11.3.2006.
Full & Egal Universal Law Academy