5.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 148/25
Rettens dom af 28. april 2010 — Gütermann og Zwicky mod Kommissionen
(Forenede sager T-456/05 og T-457/05) (1)
(Konkurrence - karteller - det europæiske marked for industritråd - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - bøder - overtrædelsens grovhed - konkret indvirkning på markedet - overtrædelsens varighed - formildende omstændigheder - samarbejde under den administrative procedure - proportionalitet - retningslinjer for beregning af bødebeløbet)
2010/C 148/44
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Gütermann AG (Gutach-Breisgau, Tyskland) (sag T-456/05) og Zwicky & Co. AG (Wallisellen, Schweiz) (sag T-457/05) (ved avocats J. Burrichter, B. Kasten og S. Orlikowski-Wolf)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Castillo de la Torre, M. Schneider og K. Mojzesowicz, derefter ved F. Castillo de la Torre og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 3452 af 14. september 2005 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.337 PO/Tråd), som ændret ved Kommissionens beslutning K(2005) 3765 af 13. oktober 2005, og subsidiært, en påstand om nedsættelse af den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt ved den nævnte beslutning.
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen frifindes.
2)
Gütermann AG og Zwicky & Co. AG betaler sagsomkostningerne.
(1) EUT C 60 af 11.3.2006.
Full & Egal Universal Law Academy