Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 3. februar 2011 – Cetarsa mod Kommissionen
(Sag T-33/05)
»Konkurrence – karteller – det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak – beslutning, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 81 EF – fastsættelse af priser og opdeling af markeder – bøder – overtrædelsens grovhed og varighed – ligebehandling – proportionalitetsprincippet – maksimalgrænse på 10% af omsætningen – samarbejde«
1. Konkurrence – bøder – størrelse – ligebehandlingsprincippet – pålæggelse af en symbolsk bøde på visse virksomheder og betydelig bøde på visse andre virksomheder – lovlig (Rådets forordning nr. 17, art. 15) (jf. præmis 68, 69 og 77-79)
2. Institutionernes retsakter – retningslinjer for beregningen af bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne – retsakt, der skal fremkalde retsvirkninger udadtil – rækkevidde (Rådets forordning nr. 17, art. 15; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03) (jf. præmis 102)
3. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – vurdering – vurdering fra sag til sag – hensyntagen til kriterier, der ikke er udtrykkeligt nævnt i de af Kommissionen vedtagne retningslinjer (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03) (jf. præmis 102)
4. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – vurdering – indbyrdes sammenhæng mellem de tre kriterier, der udtrykkeligt er nævnt i de af Kommissionen vedtagne retningslinjer – en overtrædelses betegnelse som meget alvorlig – den væsentlige rolle for kriteriet vedrørende overtrædelsens art – manglende selvstændighed i forhold til kriteriet om størrelsen af markedet for de pågældende produkter (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03) (jf. præmis 100, 103, 105, 106 og 111-115)
5. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – fastsættelse af bøden forholdsmæssigt med de elementer, der tages i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2) (jf. præmis 107)
6. Konkurrence – aftaler – aftaler mellem virksomheder – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – bedømmelseskriterier (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 120-125)
7. Konkurrence – bøder – størrelse – domstolsprøvelse – fuld prøvelsesret – pligt for adressaten for en klagepunktsmeddelelse til at gøre sine forskellige retlige og faktiske indsigelser gældende under den administrative procedure med henblik på at kunne gøre dem gældende under den retslige procedure – foreligger ikke (art. 81 EF og 82 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31) (jf. præmis 127)
8. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – konkret indvirkning på markedet – pligt til at påvise en sådan indvirkning, for at en overtrædelse kan betegnes som meget alvorlig – foreligger ikke (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 1 A, stk. 1) (jf. præmis 137 og 138)
9. Konkurrence – bøder – relevante retsregler – fastsættelse – betydningen af Kommissionens tidligere beslutningspraksis – foreligger ikke (Rådets forordning nr. 17 og nr. 1/2003) (jf. præmis 149)
10. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – vurdering – første tilfælde af anvendelse af konkurrencereglerne i en given sektor i økonomien – ingen betydning (Rådets forordning nr. 17 og nr. 1/2003) (jf. præmis 163)
11. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens varighed – forhøjelse af bødens udgangsbeløb – hensyntagen til overtrædelsens forskellige grader af intensitet – ikke omfattet (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 1 B) (jf. præmis 177)
12. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – vurdering af de faktiske konsekvenser af den overtrædelse, som er begået af hver enkelt virksomhed – relevansen af hver af de berørte virksomheders markedsandele (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03) (jf. præmis 195 og 199-203)
13. Konkurrence – aftaler – aftaler mellem virksomheder – påstået tvungen deltagelse – ingen begrundelse for en virksomhed, der ikke har underrettet de kompetente myndigheder herom (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 217)
14. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – pligt til at tage hensyn til de pågældende virksomheders omsætning og at sikre, at bøderne står i rimeligt forhold til denne omsætning – foreligger ikke (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03) (jf. præmis 234)
15. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – nedsættelse af bøden til gengæld for den anklagede virksomheds samarbejde med Kommissionen – nedsættelse af det beløb, der følger af anvendelsen af loftet over bødebeløbet (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04) (jf. præmis 246)
16. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – nedsættelse af bøden som modydelse for den anklagede virksomheds samarbejde – betingelser – Kommissionens skøn (Rådets forordning nr. 17 og nr. 1/2003; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04) (jf. præmis 255 og 256)
Angående
For det første en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure efter [artikel 81, stk. 1, EF] (sag COMP/C.38.238/B.2 – Råtobak – Spanien), for det andet, subsidiært, en påstand om nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren ved denne beslutning, og for det tredje Kommissionens modpåstand om forhøjelse af bøden.
Konklusion
1)
Den bøde, der er pålagt Compañía española de tabaco en rama SA (Cetarsa) ved artikel 3 i Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure efter [artikel 81, stk. 1, EF] (sag COMP/C.38.238/B.2 – Råtobak – Spanien), fastsættes til 3 147 300 EUR.
2)
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.
3)
Cetarsa frifindes for Kommissionens modpåstand.
4)
Cetarsa bærer otte tiendedele af sine egne omkostninger og betaler otte tiendedele af Kommissionens omkostninger, idet Kommissionen bærer to tiendedele af sine egne omkostninger og betaler to tiendedele af Cetarsas omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy