Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 10. september 2008 – JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat mod Rådet
(Sag T-348/05)
»Dumping – import af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland og Ukraine – ændring af definitionen på den pågældende vare – anvendelse af eksisterende foranstaltninger på nye produkttyper«
Fælles handelspolitik – midler mod dumping – fornyet undersøgelse – ændring af definitionen på den pågældende vare ved eksisterende foranstaltninger – det pågældende produkts indarbejdelse i nye produkter – eksisterende foranstaltningers anvendelighed på nye produkter – foreligger ikke – nødvendigt at indlede en ny undersøgelse (Rådets forordning nr. 384/96, art. 1 og 5 samt art. 11, stk. 3, og art. 13) (jf. præmis 61-64, 66 og 68-70)
Angående
Påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 945/2005 af 21. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 658/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland og forordning (EF) nr. 132/2001 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i bl.a. Ukraine efter en delvis fornyet undersøgelse i medfør af artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 160, s. 1).
Konklusion
1)
Rådets forordning (EF) nr. 945/2005 af 21. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 658/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland og forordning (EF) nr. 132/2001 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i bl.a. Ukraine efter en delvis fornyet undersøgelse i medfør af artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 annulleres.
2)
Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinats omkostninger.
3)
Kommissionen bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy