Kendelse afsagt af Rettens præsident den 22. november 2007 – V mod Parlamentet
(Sag T-345/05 R III)
»Særlige rettergangsformer – ophævelse af immunitet for et medlem af Europa-Parlamentet – begæring om udsættelsen af gennemførelse – manglende fumus boni juris«
1. Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – foreløbige forholdsregler – betingelser – »fumus boni juris« – uopsættelighed – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen (art. 242 EF og 243 EF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2) (jf. præmis 23-25)
2. Særlige rettergangsformer – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – stævning – formkrav [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c) og d), og art. 104, stk. 2 og 3] (jf. præmis 30-32 og 34)
Angående
Begæring om genoptagelse af sagsøgerens første og anden begæring om foreløbige forholdsregler, der ved kendelser afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 16. marts og den 27. juni 2007 i henholdsvis sag T-345/05 R og T-345/05 R II, V mod Parlamentet (ikke trykt i Samling af Afgørelser) ikke blev taget til følge.
Konklusion
Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
Full & Egal Universal Law Academy