24.5.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 128/4
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. april 2008 — Philippe Derouin mod Union pour le Recouvrement des Cotisations de Sécurité Sociale et d'Allocations Familiales de Paris — Région parisienne (Urssaf) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal des affaires de sécurité sociale de Paris, Frankrig)
(Sag C-103/06) (1)
(Social sikring af vandrende arbejdstagere - forordning (EØF) nr. 1408/71 - selvstændige erhvervsdrivende, der er bosat og udøver virksomhed i Frankrig - det generelle socialsikringsbidrag - bidrag til dækning af underskuddet på de sociale sikringsordninger - hensyntagen til indtægter, som oppebæres og beskattes i en anden medlemsstat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst)
(2008/C 128/05)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal des affaires de sécurité sociale de Paris
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Philippe Derouin
Sagsøgt: Union pour le Recouvrement des Cotisations de Sécurité Sociale et d'Allocations Familiales de Paris — Région parisienne (Urssaf)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal des affaires de sécurité sociale de Paris — fortolkning af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2), som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6) — hensyntagen til indtægter oppebåret i en medlemsstat og beskattet i denne medlemsstat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst ved beregningen af »det generelle socialsikringsbidrag« og »bidraget til dækning af underskuddet på de sociale sikringsordninger«, som skal betales af en selvstændig arbejdstager, der er undergivet fransk lovgivning
Konklusion
Rådet forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 307/1999 af 8. februar 1999, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat, hvis sociallovgivning alene finder anvendelse på en selvstændig erhvervsdrivende, der er bosat i medlemsstaten, udelukker indtægter, som den selvstændige erhvervsdrivende har oppebåret i en anden medlemsstat, fra beregningsgrundlaget for bidrag såsom det generelle socialsikringsbidrag og bidraget til dækning af underskuddet på de sociale sikringsordninger, navnlig når dette sker i forbindelse med anvendelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomstbeskatning.
(1) EUT C 108 af 6.5.2006.
Full & Egal Universal Law Academy