23.2.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 51/13
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. december 2007 — Roderich Weißenfels mod Europa-Parlamentet
(Sag C-135/06 P) (1)
(Appel - løn - børnetilskud - fradrag af tillæg af samme art fra anden side - fuld prøvelsesret - tvister, der angår pengebeløb)
(2008/C 51/20)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Roderich Weißenfels (ved Rechtsanwalt G. Maximini)
Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet (ved L.G. Knudsen, M. Ecker og U. Rösslein, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 25. januar 2006 i sag T-33/04, Roderich Weißenfels mod Parlamentet, hvorved Retten ikke gav appellanten medhold i sin påstand om annullation af Parlamentets afgørelse af 26. juni 2003, hvorefter der i det dobbelte børnetilskud, sagsøgeren får udbetalt i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 67, stk. 3, skal fratrækkes et tillæg af samme art, der oppebæres fra anden side — betingelser for anvendelse af bestemmelsen om forbud mod kumulation i tjenestemandsvedtægtens artikel 67, stk. 2 — begrebet »tillæg af samme art«
Konklusion
1)
Den af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans afsagte dom af 25. januar 2006, Weißenfels mod Parlamentet (sag T-33/04), ophæves.
2)
Europa-Parlamentets afgørelse af 26. juni 2003 og af 28. april 2004 annulleres.
3)
Europa-Parlamentet betaler Roderich Weißenfels de børnetilskud, som han burde have oppebåret fra den 1. juli 2003, med renter efter loven.
4)
Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler Roderich Weißenfels' omkostninger ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans og De Europæiske Fællesskabers Domstol.
(1) EUT C 108 af 6.5.2006.
Full & Egal Universal Law Academy