1.5.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 102/2
Domstolens dom (Store Afdeling) af 3. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig
(Sag C-205/06) (1)
(Traktatbrud - tilsidesættelse af artikel 307, stk. 2, EF - manglende vedtagelse af egnede foranstaltninger for at fjerne uoverensstemmelserne mellem de bilaterale aftaler, indgået med tredjelande før medlemsstatens tiltrædelse af Den Europæiske Union, og EF-traktaten - aftaler vedrørende investeringer indgået af Republikken Østrig med Republikken Korea, Republikken Kap Verde, Folkerepublikken Kina, Malaysia, Den Russiske Føderation og Republikken Tyrkiet)
2009/C 102/02
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk, B. Martenczuk og C. Tufvesson, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer og G. Thallinger, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og. C. Blaschke, som befuldmægtigede), Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas, som befuldmægtiget), Republikken Ungarn (ved J. Fazekas, K. Szíjjártó og M. Fehér, som befuldmægtigede) og Republikken Finland (ved A. Guimaraes-Purokoski og J. Heliskoski, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 307, stk. 2, EF — undladelse af at træffe de nødvendige foranstaltninger for at fjerne uoverensstemmelserne mellem bilaterale aftaler indgået med tredjelande før medlemsstatens tiltrædelse af Fællesskabet og EF-traktaten — bilaterale investeringsaftaler indgået af Republikken Østrig med Republikken Korea, Kap Verde, Kina, Malaysia, Den Russiske Føderation og Tyrkiet
Konklusion
1)
Republikken Østrig har ved ikke at bringe egnede midler i anvendelse for at fjerne uoverensstemmelser med hensyn til kapitaloverførselsbestemmelserne, som findes i investeringsaftalerne med Republikken Korea, Republikken Kap Verde, Folkerepublikken Kina, Malaysia, Den Russiske Føderation og Republikken Tyrkiet, tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 307, stk. 2, EF.
2)
Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.
3)
Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.
(1) EUT C 165 af 15.7.2006.
Full & Egal Universal Law Academy