24.5.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 128/5
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. april 2008 — Militzer & Münch GmbH mod Ministero delle Finanze (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)
(Sag C-230/06) (1)
(Toldunion - fællesskabsforsendelse - opkrævning af toldskylden - den kompetente medlemsstat - bevis for transaktionens forskriftsmæssighed eller stedet for overtrædelsen - frister - den hovedforpligtedes ansvar)
(2008/C 128/07)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte suprema di cassazione
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Militzer & Münch GmbH
Sagsøgt: Ministero delle Finanze
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Corte suprema di cassazione — fortolkning af 11a i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1062/87 af 27. marts 1987 om gennemførelsesbestemmelser til og forenkling af proceduren for fællesskabsforsendelse (EFT L 107, s. 1) og af artikel 215, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) — betaling af told ved bestemmelsestoldstedet attesteret ved falske dokumenter — frist for at give underretning om, at forsendelsen ikke er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet — anvendelse
Konklusion
1)
Med henblik på at kontrollere, om den medlemsstat, som har opkrævet tolden, er kompetent, tilkommer det den forelæggende ret at afgøre, om det på det tidspunkt, hvor det blev konstateret, at forsendelsen ikke var blevet frembudt for bestemmelsesstedet, kunne fastslås, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden var begået. Er dette tilfældet, gør bestemmelserne i artikel 203, stk. 1, og artikel 215, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks det muligt at udpege den stat, på hvis område den første overtrædelse eller uregelmæssighed, som kan anses for at udgøre en unddragelse fra toldtilsyn, er begået, som kompetent til at opkræve toldskylden. Kan det derimod ikke fastslås, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået, er det den medlemsstat, hvorunder afgangsstedet henhører, som er kompetent til at opkræve tolden i henhold til bestemmelserne i artikel 378 og 379 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92.
2)
Når en forsendelse ikke er blevet frembudt for bestemmelsesstedet, og det ikke kan fastslås, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået, tilkommer det alene afgangsstedet at foretage den foreskrevne underretning under iagttagelse af fristerne på elleve og tre måneder i artikel 379, stk. 1 og 2, i forordning nr. 2454/93.
3)
Den omstændighed, at en toldekspeditør i sin egenskab af hovedforpligtet drages til ansvar for toldskylden, er ikke i strid med proportionalitetsprincippet.
(1) EUT C 190 af 12.8.2006.
Full & Egal Universal Law Academy