26.1.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 22/8
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. november 2007 — Deutsche Telekom AG mod Forbundsrepublikken Tyskland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)
(Sag C-262/06) (1)
(Telekommunikationssektoren - forsyningspligt og brugerrettigheder - begrebet »forpligtelser«, som foreløbigt skal bibeholdes - artikel 27, stk. 1, i direktiv 2002/21/EF (»rammedirektivet«) og artikel 16, stk. 1, litra a), i direktiv 2002/22/EF (»forsyningspligtdirektivet«) - takster for præstation af taletelefonitjenester - forpligtelse til at indhente en administrativ godkendelse)
(2008/C 22/15)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Deutsche Telekom AG
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesverwaltungsgericht — fortolkning af artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108, s. 33), og artikel 16, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51) — begrebet »forpligtelser« der foreløbigt skal bibeholdes i medlemsstaterne — tidligere national ordning om godkendelse af takster vedrørende taletelefonitjenester til slutbrugere, der præsteres af en virksomhed med en markedsdominerende stilling
Konklusion
Artikel 27, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) og artikel 16, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) skal fortolkes således, at et lovbestemt krav i henhold til national ret, vedtaget før det nye regelsæt, om godkendelse af detailtakster for taletelefonitjenester, der leveres af virksomheder med en dominerende stilling på dette marked, såsom det krav, der følger af § 25 i Telekommunikationsgesetz (lov om telekommunikation) af 25. juli 1996, samt de forvaltningsakter, hvori denne forpligtelse fastslås, foreløbigt skal bibeholdes.
(1) EUT C 212 af 2.9.2006.
Full & Egal Universal Law Academy