29.3.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 79/4
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien
(Sag C-274/06) (1)
(Traktatbrud - artikel 56 EF - national bestemmelse, som begrænser stemmeretten for aktionærer i virksomheder inden for energisektoren - begrænsning, som finder anvendelse på offentlige organer)
(2008/C 79/06)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og R. Vidal Puig, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 56 EF — national bestemmelse, som i visse tilfælde fastsætter begrænsninger i stemmeretten i virksomheder inden for energisektoren
Konklusion
1)
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 EF, idet det har opretholdt foranstaltninger som dem, der er fastsat i den 27. supplerende bestemmelse til lov nr. 55/1999 af 29. december 1999 om fiskale, administrative og sociale foranstaltninger, i den affattelse som følger af artikel 94 i lov nr. 62/2003 af 30. december 2003, som fastsætter en begrænsning af stemmeretten, som knytter sig til offentlige organers kapitalandele i spanske virksomheder inden for energisektoren.
2)
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 212 af 2.9.2006.
Full & Egal Universal Law Academy