23.2.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 51/19
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 13. december 2007 — Bayerischer Rundfunk, Deutschlandradio, Hessischer Rundfunk, Mitteldeutscher Rundfunk, Norddeutscher Rundfunk, Radio Bremen, Rundfunk Berlin-Brandenburg, Saarländischer Rundfunk, Südwestrundfunk, Westdeutscher Rundfunk, Zweites Deutsches Fernsehen mod GEWA — Gesellschaft für Gebäudereinigung und Wartung mbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland)
(Sag C-337/06) (1)
(Direktiv 92/50/EØF og 2004/18/EF - offentlige tjenesteydelsesaftaler - offentlige radio- og tv-selskaber - ordregivende myndigheder - offentligretlige organer - betingelse om, at organets aktivitet »for mere end halvdelens vedkommende finansieres af staten«)
(2008/C 51/30)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberlandesgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Bayerischer Rundfunk, Deutschlandradio, Hessischer Rundfunk, Mitteldeutscher Rundfunk, Norddeutscher Rundfunk, Radio Bremen, Rundfunk Berlin-Brandenburg, Saarländischer Rundfunk, Südwestrundfunk, Westdeutscher Rundfunk, Zweites Deutsches Fernsehen
Sagsøgt: GEWA — Gesellschaft für Gebäudereinigung und Wartung mbH
Procesdeltager: Heinz W. Warnecke
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberlandesgericht Düsseldorf — fortolkning af artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra c), og artikel 16, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EFT L 134, s. 114) — tjenesteydelser vedrørende rengøring udbudt af en sammenslutning af radio- og tv-selskaber, der indirekte finansieres af staten, uden afholdelse af en formel europæisk kontraktindgåelsesprocedure
Konklusion
1)
Artikel 1, litra b), andet afsnit, tredje led, første alternativ, i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler skal fortolkes således, at offentlige radio- og tv-selskabers virksomhed, som de i hovedsagen omhandlede, for mere end halvdelens vedkommende finansieres af staten, når de for mere end halvdelens vedkommende finansieres ved en licens, som påhviler indehaveren af et radio- eller tv-apparat, og som pålægges, beregnes og opkræves efter regler som de i hovedsagen foreliggende.
2)
Artikel 1, litra b), andet afsnit, tredje led, første alternativ, i direktiv 92/50 skal fortolkes således, at anvendelsen af kriteriet om, at organet skal »finansieres af staten«, ikke forudsætter staten eller andre offentlige myndigheders direkte indblanding ved sådanne organers indgåelse af en aftale som den i hovedsagen omhandlede, såfremt offentlige radio- og tv-selskabers virksomhed, som dem i hovedsagen, finansieres på den måde, der er redegjort for i forbindelse med behandlingen af det første spørgsmål.
3)
Artikel 1, litra a), nr. iv), i direktiv 92/50 skal fortolkes således, at det kun er offentlige aftaler vedrørende de tjenesteydelser, der henvises til i denne bestemmelse, der er udelukket fra direktivets anvendelsesområde.
(1) EUT C 281 af 18.11.2006.
Full & Egal Universal Law Academy