23.2.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 51/20
Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. december 2007 — Cedilac SA mod Ministère de l'Économie, des Finances et de l'Industrie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif de Lyon — Frankrig)
(Sag C-368/06) (1)
(Sjette momsdirektiv - fradragsret - principper om øjeblikkeligt fradrag og afgiftsneutralitet - overførsel af overskydende moms til følgende periode eller tilbagebetaling - en-månedsreglen - overgangsbestemmelser - opretholdelse af fritagelse)
(2008/C 51/32)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal administratif de Lyon
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Cedilac SA
Sagsøgt: Ministère de l'Économie, des Finances et de l'Industrie
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal administratif de Lyon — fortolkning af artikel 17 og artikel 18, stk. 4, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — metoder til udnyttelse af retten til fradrag af den merværdiafgift, der er indeholdt i prisen for afgiftspligtige transaktioner, når de tilladte fradrag overstiger det skyldige afgiftsbeløb for en afgiftsperiode — overførelse af det overskydende beløb til den følgende periode eller tilbagebetaling
Konklusion
Artikel 17 og artikel 18, stk. 4, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national foranstaltning som overgangsbestemmelserne, vedtaget i forbindelse med ophævelsen af en national undtagelsesbestemmelse, som er tilladt i medfør af samme direktivs artikel 28, stk. 3, litra d), såfremt det efterprøves af den nationale domstol, at denne foranstaltning i hvert tilfælde begrænser virkningerne af den nationale undtagelsesbestemmelse.
(1) EUT C 281 af 18.11.2006.
Full & Egal Universal Law Academy