5.7.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 171/6
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. maj 2008 — I sag om energiforvaltning citiworks AG, procesdeltagere: Sächsisches Staatsministerium für Wirtschaft und Arbeit als Landesregulierungsbehörde, Flughafen Leipzig/Halle GmbH, Bundesnetzagentur (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Dresden — Tyskland)
(Sag C-439/06) (1)
(Det indre marked for elektricitet - direktiv 2003/54/EF - artikel 20, stk. 1 - tredjeparters frie adgang til transmissions- og distributionssystemer for elektricitet)
(2008/C 171/10)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberlandesgericht Dresden
Part i hovedsagen
citiworks AG
Procesdeltagere:
Sächsisches Staatsministerium für Wirtschaft und Arbeit als Landesregulierungsbehörde, Flughafen Leipzig/Halle GmbH, Bundesnetzagentur,
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberlandesgericht Dresden — fortolkning af artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (EUT L 176, s. 37) — national lovgivning, der udelukker systemer, som i deres helhed befinder sig på en virksomheds område (Betriebsnetze), fra princippet om tredjeparters frie adgang til transmissions- og distributionssystemer for elektricitet
Konklusion
Artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF skal fortolkes således, at den er til hinder for en bestemmelse som § 110, stk. 1, nr. 1, i lov af 7. juli 2005 om elektricitets- og gasforsyning (Gesetz über die Elektriztäts und Gasversorgung (Energiewirtschafstsgesetz)), der giver visse operatører af energiforsyningssystemer dispensation fra forpligtelsen til at give tredjeparter fri adgang til deres systemer med den begrundelse, at disse systemer befinder sig på et geografisk sammenhørende virksomhedsområde samt overvejende tjener til transport af energi inden for egen virksomhed og til de forbundne virksomheder.
(1) EUT C 326 af 30.12.2006.
Full & Egal Universal Law Academy