16.5.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 113/2
Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. marts 2009 — Danske Slagterier mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-445/06) (1)
(Foranstaltninger med tilsvarende virkning - veterinærbestemmelser - samhandelen i Fællesskabet - fersk kød - veterinærkontrol - en medlemsstats erstatningsansvar uden for kontraktforhold - forældelsesfrist - skadesopgørelse)
2009/C 113/03
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Danske Slagterier
Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 28 EF, artikel 5, stk. 1, litra o), og artikel 6, stk. 1, litra b), nr. iii), i Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige problemer vedrørende handelen med fersk kød (EFT L 121, s. 2012) inden for Fællesskabet, som ændret ved Rådets direktiv 91/497/EØF af 29. juli 1991 (EFT L 268, s. 69), sammenholdt med artikel 5, stk. 1, artikel 7 og 8 i Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 395, s. 13) — fortolkning af en medlemsstats fællesskabsretlige ansvar uden for kontrakt for en overtrædelse af fællesskabsretten — forældelsesfrist — fastsættelse af det erstatningsberettigede tab og de krav, der påhviler den skadelidte part
Konklusion
1)
Borgere, som har lidt tab ved en ukorrekt gennemførelse og anvendelse af Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød, som ændret ved Rådets direktiv 91/497/EØF af 29. juli 1991, og Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked, kan påberåbe sig retten til frie varebevægelser med henblik på at rejse erstatningskrav mod staten på grund af tilsidesættelse af fællesskabsretten.
2)
Fællesskabsretten kræver ikke — når Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har indledt en traktatbrudsprocedure i medfør af artikel 226 EF — at forældelsesfristen for et erstatningskrav mod staten på grund af tilsidesættelse af fællesskabsretten afbrydes eller suspenderes under denne procedure.
3)
Fællesskabsretten er ikke til hinder for, at forældelsesfristen for erstatningssøgsmål mod staten på grund af en ukorrekt gennemførelse af et direktiv begynder at løbe, når de første skadevirkninger på grund af den ukorrekte gennemførelse er indtrådt, og yderligere skadevirkninger heraf kan forudses, selv om dette tidspunkt ligger før den korrekte gennemførelse af direktivet.
4)
Fællesskabsretten er ikke til hinder for at anvende en national lovgivning, hvorefter en borger ikke kan opnå erstatning for et tab, som han forsætligt eller uagtsomt har undladt at afværge ved hjælp af et retsmiddel, hvis det er rimeligt at kræve, at skadelidte anvender det omhandlede retsmiddel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere på baggrund af alle de i hovedsagen foreliggende omstændigheder. En sandsynlighed for, at den nationale ret forelægger en anmodning om præjudiciel afgørelse i medfør af artikel 226 EF, eller et verserende traktatbrudssøgsmål for Domstolen er ikke i sig selv en tilstrækkelig begrundelse for at fastslå, at det ikke er rimeligt at kræve anvendelse af et retsmiddel.
(1) EUT C 326 af 30.12.2006.
Full & Egal Universal Law Academy