30.8.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 223/8
Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. juli 2008 — cp-Pharma Handels GmbH mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Köln — Tyskland)
(Sag C-448/06) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - gyldigheden af forordning (EF) nr. 1873/2003 veterinærlægemidler - forordning (EØF) nr. 2377/90 - maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler - progesteron - begrænsninger i anvendelsen - direktiv 96/22/EF)
(2008/C 223/11)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Köln
Parter i hovedsagen
Sagsøger: cp-Pharma Handels GmbH
Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Köln — gyldigheden af Kommissionens forordning (EF) nr. 1873/2003 af 24. oktober 2003 om ændring af bilag II til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (EUT L 275, s. 9), i det omfang forordningen udelukker muligheden for at indgive progesteron ved en intramuskulær indsprøjtning, da progesteron ifølge forordningen kun må anvendes som aktivt stof i veterinærlægemidler, hvis det indgives intravaginalt — spørgsmålet, om Kommissionen har kompetence til at foretage en sådan begrænsning, når henses til artikel 1, litra a), og artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler (EFT L 224, s. 1), jf. artikel 4, nr. 1, i Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125, s. 3).
Konklusion
Gennemgangen af det forelagte spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Kommissionens forordning (EF) nr. 1873/2003 af 24. oktober 2003 om ændring af bilag II til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler.
(1) EUT C 326 af 30.12.2006.
Full & Egal Universal Law Academy