20.12.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 327/6
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 6. oktober 2008 — Société Roquette Frères mod Direction générale des douanes et droits indirects og Recette principale de Gennevilliers de la Direction générale des douanes et des droits indirects (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de grande instance de Nanterre, Frankrig)
(Sag C-466/06) (1)
(Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - fælles markedsordning for sukker - isoglucose - fastsættelse af basismængder for tildeling af produktionskvoter - isoglucose fremstillet som mellemprodukt - artikel 24, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1785/81 - artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2038/1999 - artikel 1 i forordning (EF) nr. 2073/2000 - artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) 1260/2001 - artikel 1 i forordning (EF) nr. 1745/2002 - artikel 1 i forordning (EF) nr. 1739/2003 - produktionskvoter - gennemførelsesbestemmelser for kvotaordningen - medregning af sukkermængder, der er indeholdt i forarbejdede produkter - fastsættelse af det overskud, der kan udføres - fastsættelse af det gennemsnitlige tab)
(2008/C 327/10)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal de grande instance de Nanterre
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Société Roquette Frères
Sagsøgte: Direction générale des douanes et droits indirects og Recette principale de Gennevilliers de la Direction générale des douanes et des droits indirects
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de grande instance de Nanterre — gyldigheden af artikel 24, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1785/81, artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2038/1999, artikel 1 i forordning (EF) nr. 2073/2000, artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1745/2002 og artikel 1, i forordning (EF) nr. 1739/2003 — fælles markedsordning for sukker — produktionskvoter for isoglucose — (ikke) medregning af isoglucose anvendt som mellemprodukt — gyldigheden af forordning (EØF) nr. 1443/82 og forordning (EF) nr. 314/2002 — beregningsmetode for afgifter af isoglucoseproduktion
Konklusion
1)
Gennemgangen af det første spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 24, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den fælles markedsordning for sukker, artikel 27, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2038/1999 af 13. september 1999 om den fælles markedsordning for sukker, artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2000 af 29. september 2000 om nedsættelse i sukkersektoren for produktionsåret 2000/01 af garantimængden inden for ordningen med produktionskvoter og de forventede maksimale forsyningsbehov for raffineringsindustrien inden for præferenceimportordningerne, artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker, artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1745/2002 af 30. september 2002 om nedsættelse i sukkersektoren for produktionsåret 2002/03 af garantimængden inden for ordningen med produktionskvoter og de forventede maksimale forsyningsbehov for raffineringsindustrien inden for præferenceimportordningerne eller artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1739/2003 af 30. september 2003 om nedsættelse i sukkersektoren for produktionsåret 2003/04 af garantimængden i forbindelse med produktionskvoter og de forventede maksimale forsyningsbehov for raffineringsindustrien i forbindelse med præferenceimport.
2)
Gennemgangen af artikel 5, stk. 5, første afsnit, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1443/82 af 8. juni 1982 om gennemførelsesbestemmelser for kvotaordningen for sukker, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 392/94 af 23. februar 1994, og artikel 6, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 314/2002 af 20. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser for kvoteordningen for sukker, alt efter omstændighederne som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1140/2003 af 27. juni 2003, har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden heraf.
(1) EUT C 154 af 1.7.2006.
Full & Egal Universal Law Academy