Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. november 2007 – Cofradía de pescadores »San Pedro« de Bermeo m.fl. mod Rådet
(sag C-6/06 P)
»Appel – Fællesskabets ansvar uden for kontraktforhold – princippet om relativ stabilitet, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – formaliteten – appellen delvis forkastet, delvis afvist – kontraappel – påstand om delvis ophævelse af en af Retten afsagt dom, i det omfang det heri fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse om en formalitetsindsigelse mod et søgsmål, hvori Retten frifinder sagsøgte efter prøvelse af realiteten – manglende søgsmålsinteresse – retskraft«
1. Appel – formaliteten – afgørelser, som kan gøres til genstand for appel (statutten for Domstolen, art. 56, stk. 1) (jf. præmis 21 og 22)
2. Appel – anbringender – anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten påberåbte – ingen identificering af den påberåbte retlige fejl – afvisning – indsigelser mod Rettens fortolkning eller anvendelse af fællesskabsretten – formaliteten [art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, første afsnit, litra c)] (jf. præmis 34-36 og 60)
3. Appel – anbringender – anbringende mod en doms præmis, der ikke er nødvendig som begrundelse for domskonklusionen – uvirksomt anbringende (art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1) (jf. præmis 51)
4. Appel – anbringender – Domstolens prøvelse af bedømmelsen af oplysningerne – anmodning om sagkyndig erklæring fremsat af en part efter afslutningen af den mundtlige forhandling (art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 62) (jf. præmis 69-71)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 19. oktober 2005, Cofradía de pescadores de »San Pedro« de Bermeo m.fl. mod Rådet (sag T-415/03), i hvilken Retten frifandt Rådet i et erstatningssøgsmål med påstand om erstatning for den skade, appellanterne hævder at have lidt som følge af Rådets godkendelse af overførsel af en del af den kvote, der er tildelt Den Portugisiske Republik, til Den Franske Republik.
Konklusion
Hovedappellen, der er iværksat af Cofradia de pescadores »San Pedro« de Bermeo og de andre appellanter, hvis navne fremgår af bilaget til dom afsagt af Det Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 19. oktober 2005, Cofradía de pescadores de »San Pedro« de Bermeo m.fl. mod Rådet (sag T-415/03), forkastes.
Kontraappellen, der er iværksat af Rådet for Den Europæiske Union, forkastes.
Cofradia de pescadores »San Pedro« de Bermeo og de andre appellanter, hvis navne fremgår af bilaget til dom afsagt af Det Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 19. oktober 2005, Cofradía de pescadores de »San Pedro« de Bermeo m.fl. mod Rådet (sag T-415/03), samt Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy