Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. november 2008 – Kommissionen mod Irland
(Sag C-66/06)
»Traktatbrud – direktiv 85/337/EØF – vurdering af projekters indvirkning på miljøet – tilladelser afgivet uden vurdering«
1. Retspleje – stævning – formkrav [Domstolens procesreglement, art. 38, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 30 og 31)
2. Miljø – vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet – direktiv 85/337 [Rådets direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 97/11, art. 2, stk. 1, og art. 4, stk. 2, samt bilag II, punkt 1, litra a)-c), og bilag III] (jf. præmis 85 og domskonkl. 1)
3. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 91)
4. Miljø – vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet – direktiv 85/337 [Rådets direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 97/11, art. 2, stk. 1, og art. 4, stk. 2, samt bilag II, punkt 1, litra f), og bilag III] (jf. præmis 93 og 95 samt domskonkl. 1)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, 3 og 4, i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40), som ændret ved direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (EFT L 73, s. 5) – tilladelser afgivet uden vurdering.
Konklusion
1)
Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997, idet det ikke i overensstemmelse med direktivets artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 2-4, har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og som henhører under de i bilag II, punkt 1, litra a)-c) og f), til dette direktiv omhandlede projektkategorier, undergives en forudgående godkendelsesprocedure og en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse i overensstemmelse med dette direktivs artikel 5-10.
2)
Irland betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger.
3)
Republikken Polen bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy