Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. april 2007 – Kommissionen mod Grækenland
(sag C‑72/06)
»Traktatbrud – direktiv 2003/9/EF – asylpolitik – asylansøgere – modtagelse – minimumsstandarder – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 7)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (EUT L 31, s. 18).
Konklusion
Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 26 i Rådets direktiv 2003/9/EF af 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love eller administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.
Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy