Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. juli 2007 – Kommissionen mod Det Forenede Kongerige
(sag C-155/06)
»Traktatbrud – direktiv 96/29/Euratom – beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 18-20)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse af alle de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 53 i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (EFT L 159, s. 1) – manglende bestemmelser, der giver mulighed for passende intervention i en strålerelateret nødsituation eller i tilfælde af vedvarende bestråling, som skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation eller en tidligere eller gammel praksis eller arbejdsaktivitet.
Konklusion
1)
Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 53 i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at muliggøre en passende intervention i alle situationer med en vedvarende udsættelse for ioniserende stråler, som skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation eller en tidligere eller gammel praksis eller arbejdsaktivitet.
2)
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy