Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 13. december 2007 – Spanien mod Rådet
(sag C-184/06)
»Fiskeri – forordning (EF) nr. 51/2006 – fordeling af fangstkvoter mellem medlemsstaterne – tiltrædelsesakten for Kongeriget Spanien – overgangsperiodens udløb – krav om relativ stabilitet – princippet om forbud mod forskelsbehandling – nye fiskerimuligheder«
1. Fællesskabsret – principper – ligebehandling – forskelsbehandling på grundlag af nationalitet (tiltrædelsesakten af 1985; Rådets forordning nr. 51/2006) (jf. præmis 32-37)
2. Nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne – Spanien – fiskeri (tiltrædelsesakten af 1985, art. 156-164; Rådets forordning nr. 51/2006) (jf. præmis 44 og 46-48)
Angående
Påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 51/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (EUT L 16, s. 1) – forskelsbehandling – anvendelse af artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358, s. 59).
Konklusion
Rådet for Den Europæiske Union frifindes.
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy