Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 14. december 2006 – Kommissionen mod Luxembourg
(sag C‑198/06)
»Traktatbrud – direktiv 1999/94/EF – nye personbiler – forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO²-emissioner«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 8)
Angående
Traktatbrud – manglende udfærdigelse eller fremsendelse til Kommissionen af den rapport, der er omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO²-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler (EFT 2000 L 12, s. 16).
Konklusion
Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO²-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler, idet det ikke har fremsendt den i direktivets artikel 9 omhandlede rapport.
Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy