Domstolens dom (Første Afdeling) af 5. juni 2008 – Kommissionen mod Frankrig
(Sag C-226/06)
»Traktatbrud – direktiv 89/391/EØF – foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet – artikel 2, artikel 10, stk. 1, og artikel 12, stk. 3 og 4 – ikke korrekt gennemført«
Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 89/391 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet [Rådets direktiv 89/391, art. 9, stk. 1, litra c), art. 10, stk. 1, og art. 10, stk. 3, litra b), art. 13, stk. 2, litra a), c), e) og f]) (jf. præmis 44-46, 48-54 og 58)
Angående
Traktatbrudssøgsmål – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme artikel 2, artikel 10, stk. 1, og artikel 12, stk. 3 og 4, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183, s. 1).
Konklusion
1)
Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivets artikel 2, artikel 10, stk. 1, og artikel 12, stk. 3 og 4.
2)
Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy