Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. februar 2008 – Kommissionen mod Spanien
(sag C-274/06)
»Traktatbrud – artikel 56 EF – national bestemmelse, som begrænser stemmeretten for aktionærer i virksomheder inden for energisektoren – begrænsning, som finder anvendelse på offentlige organer«
1. Frie kapitalbevægelser – begrænsninger – selskabsret – national ordning, som begrænser den stemmeret, der er knyttet til offentlige organers kapitalandele i nationale virksomheder inden for energisektoren [art. 56 EF og 58, stk. 1, litra b), EF] (jf. præmis 27, 53 og 54 samt domskonkl.)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 56 EF – national bestemmelse, som i visse tilfælde fastsætter begrænsninger i stemmeretten i virksomheder inden for energisektoren.
Konklusion
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 EF, idet det har opretholdt foranstaltninger som dem, der er fastsat i den 27. supplerende bestemmelse til lov nr. 55/1999 af 29. december 1999 om fiskale, administrative og sociale foranstaltninger i den affattelse, som følger af artikel 94 i lov nr. 62/2003 af 30. december 2003, som fastsætter en begrænsning af stemmeretten, der knytter sig til offentlige organers kapitalandele i spanske virksomheder inden for energisektoren.
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy