Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. september 2008 – Kommissionen mod Irland
(Sag C‑316/06)
»Traktatbrud – miljø – direktiv 91/271/EØF – forurening og skader – rensning af byspildevand«
1. Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure (art. 226 EF) (jf. præmis 16)
2. Traktatbrudssøgsmål – administrativ procedure – åbningsskrivelse – afgrænsning af sagens genstand – begrundet udtalelse – detaljeret redegørelse for klagepunkterne (art. 226 EF) (jf. præmis 17 og 18)
3. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 20)
4. Medlemsstater – forpligtelser – gennemførelse af direktivet – undladelse – begrundet i interne forhold – ikke tilladt (art. 226 EF) (jf. præmis 30 og 31)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1 og 3, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135, s. 40) – undladelse af at have sikret, at byspildevandet fra flere byområder underkastes en sekundær eller tilsvarende rensning, før det tilledes kloaknet (byområderne Bray, Howth, Letterkenny, Shanganagh, Sligo og Tramore County).
Konklusion
1)
Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1 og 3, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, idet Irland ikke har sikret dels, at det byspildevand fra byområderne, som benævnes IE22, Bray; IE31, Howth; IE34, Letterkenny; IE40, Shanganagh; IE41, Sligo og IE45, Tramore County Waterford, der tilledes kloaknet, senest den 31. december 2000 underkastedes en sekundær eller tilsvarende rensning før udledningen, dels at udledningen senest inden den nævnte frist opfyldte bestemmelserne i direktivets bilag I.B.
2)
Irland betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy