Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 1. februar 2007 – Kommissionen mod Portugal
(sag C‑324/06)
»Traktatbrud – direktiv 2004/116/EF – medtagelse af gærtypen Candida guilliermondii på bilaget til direktiv 82/471/EØF – undladelse af at vedtage de nødvendige foranstaltninger«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 13)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist alle de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Kommissionens direktiv 2004/116/EF af 23. december 2004 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 82/471/EØF for så vidt angår medtagelse af Candida guilliermondii (EUT L 379, s. 81).
Konklusion
Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2004/116/EF af 23. december 2004 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 82/471/EØF for så vidt angår medtagelse af Candida guilliermondii, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.
Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy