Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 21. juni 2007 – Kommissionen mod Italien
(sag C‑339/06)
»Traktatbrud – direktiv 2004/116/EF – bilag til direktiv 82/471/EØF – fremstilling af foder – Candida guilliermondii – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 8)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Kommissionens direktiv 2004/116/EF af 23. december 2004 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 82/471/EØF for så vidt angår medtagelse af Candida guilliermondii (EUT L 379, s. 81).
Konklusion
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2004/116/EF af 23. december 2004 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 82/471/EØF for så vidt angår medtagelse af Candida guilliermondii, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy