Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 9. marts 2007 – Alecansan mod KHIM
(sag C‑196/06 P)
»Appel – EF-varemærker – forordning (EF) nr. 40/94 – artikel 8, stk. 1, litra b) – ansøgning om registrering af et figurmærke – indsigelse fra indehaveren af et ældre nationalt figurmærke – risiko for forveksling – foreligger ikke – ikke lighed mellem de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af de omtvistede varemærker«
1. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 28 og 37)
2. Appel – anbringender – urigtig vurdering af fakta – afvisning – Domstolens kontrol med vurderingen af beviselementer – udelukket, medmindre der foreligger urigtig gengivelse (art. 225, stk. 1, EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1) (jf. præmis 31)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 7. februar 2006 i sag T-203/03, Alecansan mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag anlagt af indehaveren af det nationale figurmærke »COMP USA« for varer i klasse 39 til prøvelse af afgørelse R 711/2002-1, truffet den 24. marts 2003 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende afslag på en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne forkastede en indsigelse, der var rejst over for ansøgningen om registrering af EF-figurmærket »COMP USA« for varer i klasse 9 og 37 – lighed mellem varemærkerne – tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Alecansan SL betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy