Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 9. marts 2007 – Saiwa mod KHIM
(sag C‑245/06 P)
»Appel – EF-varemærker – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 – risiko for forveksling – ansøgning om et EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »SELEZIONE ORO« og »Barilla« – indsigelse fra indehaveren af det nationale og internationale varemærke ORO samt af det nationale varemærke ORO SAIWA – åbenbart, at appellen dels ikke kan antages til realitetsbehandling, dels er ugrundet«
1. Appel – anbringender – urigtig vurdering af fakta – afvisning – Domstolens kontrol med vurderingen af beviselementer – udelukket, medmindre der foreligger urigtig gengivelse (art. 225, stk. 1, EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1) (jf. præmis 33 og 48)
2. EF-varemærke – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 47)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 5. april 2006 i sag T-344/03, Saiwa SpA mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag anlagt af ansøgeren om det nationale og internationale ordmærke »ORO« og det nationale ordmærke »ORO SAIWA« for varer i klasse 30 til prøvelse af afgørelse R 480/2002-4, truffet den 18. juli 2003 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret, vedrørende afslag på en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne forkastede en indsigelse, der var rejst over for ansøgningen om registrering af et figurmærke, der indeholdt ordene »SELEZIONE ORO« og »Barilla«, for varer i klasse 30 – lighed mellem varemærkerne – tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Saiwa SpA betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy