Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 24. september 2007 – Torres mod KHIM
(sag C-405/06 P)
»Appel – EF-varemærker – ansøgning om figurmærket »Torre Muga« – indsigelsessag – det ældre nationale og internationale ordmærke »TORRES« – risiko for forveksling – indsigelsen forkastet«
1. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 32)
2. Appel – anbringender – Domstolens kontrol med vurderingen af fakta og beviselementer – udelukket, medmindre der foreligger urigtig gengivelse (art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1) (jf. præmis 34)
Angående
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 11. juli 2006 i sag T-247/03, Miguel Torres mod KHIM og Bodegas Muga, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 7. april 2003 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 998/2001-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Miguel Torres SA og Bogedas Muga SA.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Miguel Torres SA betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy