DOMSTOLENS KENDELSE (Syvende Afdeling)
25. oktober 2007
Sag C-495/06 P
Bart Nijs
mod
Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber
»Appel – forfremmelse – forfremmelsesår 2003 – bedømmelsesrapport – stadfæstelse af bedømmelsesrapport – afgørelse om at forfremme en anden tjenestemand til lønklassen som oversætter-revisor – erstatningssøgsmål – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«
Angående: Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 3. oktober 2006, Nijs mod Revisionsretten (sag T-171/05, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), hvorved Retten – for så vidt som Bart Nijs støttede sin påstand på andre anbringender end manglende begrundelse – frifandt Kommissionen, dels for påstanden om annullation af afgørelsen om stadfæstelse af sagsøgerens bedømmelsesrapport for bedømmelsesåret 2003, af den afgørelse, hvorved han tillagdes points for fortjeneste for forfremmelsesåret 2003, og af afgørelsen om ikke at forfremme ham i 2004 samt af afgørelsen, hvorved klagerne over disse afgørelser blev afvist, dels for påstanden om erstatning.
Udfald: Appellen forkastes. Bart Nijs betaler sagens omkostninger.
Sammendrag
1. Appel – anbringender – urigtig vurdering af fakta – afvisning – Domstolens efterprøvelse af bevisbedømmelsen – udelukket, medmindre der foreligger urigtig gengivelse
(Art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)
2. Appel – anbringender – anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten påberåbte – afvisning
[Art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c)]
Full & Egal Universal Law Academy