19.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 340/34
Personalerettens dom (Første Afdeling) af 26. september 2011 — Arnaldos Rosauro m.fl. mod Kommisionen
(Sag F-29/06) (1)
(Personalesag - tjenestemænd - udnævnelse - artikel 5, stk. 2, i bilag XIII til vedtægten - interne udvælgelsesprøver med henblik på overgang til en anden kategori offentliggjort før den 1. maj 2004 - ansøgere opført på reservelisten før den 1. maj 2006 - indplacering i lønklasse - anvendelse af en multiplikationsfaktor på mindre end 1 - fortabelse af forfremmelsespoint)
2011/C 340/66
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Andres Arnaldos Rosauro m.fl. (Bruxelles, Belgien) (først ved advokaterne S. Rodrigues og A. Jaume, dernæst ved S. Rodrigues, og endelig ved S. Rodrigues, A. Blot og C. Bernard-Glanz)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og H. Krämer, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Kommissionens afgørelser, hvorved sagsøgerne, der er tjenestemænd i kategori C, og som bestod en intern udvælgelsesprøve med henblik på overgang til en anden kategori, udnævnes til lønklasse B*3/B*4, opretholder deres vederlag på niveauet forud for ændringen af kategori som følge af anvendelsen af en multiplikationskoefficient, og deres forfremmelsespoint nulstilles.
Konklusion
1)
Europa-Kommissionen frifindes.
2)
Hver part bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 121 af 20.5.2006, s. 19.
Full & Egal Universal Law Academy