19.11.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 340/15
Rettens dom af 5. oktober 2011 — Romana Tabbachi mod Kommissionen
(Sag T-11/06) (1)
(Konkurrence - karteller - det italienske marked for køb og første forarbejdning af råtobak - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - fastsættelse af priser og opdeling af markedet - deltagelse i en overtrædelse - overtrædelsens varighed - bøder - formildende omstændigheder - maksimumgrænse på 10 % af omsætningen - ligebehandling - fuld prøvelsesret)
2011/C 340/27
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Romana Tabacchi Srl, tidligere Romana Tabacchi SpA (Rom, Italien) (ved advokaterne M. Siragusa og G.C. Rizza)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved É. Gippini Fournier og F. Amato, derefter ved É. Gippini Fournier og V. Di Bucci, og sidst ved É. Gippini Fournier og L. Malferrari, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Dels en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 4012 endelig af 20. oktober 2005, om en procedure i henhold til artikel 81 stk. 1, [EF] (sag COMP/C.38.281/B.2 — Råtobak — Italien), dels en påstand om nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren.
Konklusion
1)
Artikel 1, litra b), i Kommissionens beslutning K(2005) 4012 endelig af 20. oktober 2005 om en procedure i henhold til artikel 81 stk. 1, [EF] (sag COMP/C.38.281/B.2 — Råtobak — Italien) annulleres, for så vidt som Europa-Kommissionen deri har fastslået, at Romana Tabacchi Srl har deltaget i overtrædelsen ud over februar 1999.
2)
Den bøde, som Romana Tabacchi Srl er blevet pålagt, fastsættes til 1 mio. EUR.
3)
I øvrigt frifindes Romana Tabacchi Srl.
4)
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Romana Tabacchis omkostninger.
5)
I sag T-11/06 R bærer Europa-Kommissionen sine egne omkostninger og betaler Romana Tabbachis omkostninger.
(1) EUT C 60 af 11.3.2006.
Full & Egal Universal Law Academy