28.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 25/46
Rettens dom af 30. november 2011 — Quinn Barlo m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-208/06) (1)
(Konkurrence - karteller - markedet for methacrylater - beslutning der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - begrebet en samlet overtrædelse - overtrædelsens varighed - bøder - overtrædelsens grovhed - formildende omstændigheder)
2012/C 25/86
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Quinn Barlo Ltd (Cavan, Irland), Quinn Plastics NV (Geel, Belgien) og Quinn Plastics GmbH (Mainz, Tyskland) (ved advokaterne W. Blau, F. Wijckmans og F. Tuytschaever)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved V. Bottka og S. Noë, derefter ved V. Bottka og N. Khan, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af artikel 1 og 2 i Kommissionens beslutning K(2006) 2098 endelig af 31. maj 2006 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/F/38.645 — Methacrylat) for så vidt som de vedrører sagsøgerne, subsidiært en påstand om annullation af denne beslutnings artikel 2 for så vidt som den pålægger sagsøgeren en bøde og mere subsidiært en påstand om nedsættelse af denne bøde.
Konklusion
1)
Artikel 1 i Kommissionens beslutning K(2006) 2098 endelig af 31. maj 2006 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.645 — Methacrylater) annulleres dels i det omfang den fastslår, at Quinn Barlo Ltd, Quinn Plastics NV og Quinn Plastics GmbH har overtrådt artikel 81 EF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) ved at have deltaget i en række aftaler og former for samordnet praksis vedrørende ikke blot faste plader af polymethyl-methacrylat, men også sammensætninger til støbning af polymethyl-methacrylat og sanitetsvarer af polymethyl-methacrylat, dels i det omfang disse selskaber deri holdes ansvarlige for deltagelse i kartellet i perioden fra den 1. november 1998 til den 23. februar 2000.
2)
Den bøde, som Quinn Barlo, Quinn Plastics NV og Quinn Plastics GmbH er pålagt in solidum i henhold til artikel 2 i beslutning K(2006) 2098 endelig fastsættes til 8 250 000 EUR.
3)
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.
4)
Quinn Barlo, Quinn Plastics NV og Quinn Plastics GmbH bærer 60 % af deres egne omkostninger og betaler 60 % af Europa-Kommissionens omkostninger.
5)
Kommissionen bærer 40 % af sine egne omkostninger og betaler 40 % af de omkostninger, Quinn Barlo, Quinn Plastics NV og Quinn Plastics GmbH har afholdt.
(1) EUT C 224 af 16.9.2006.
Full & Egal Universal Law Academy